Er det den første eller den sidste dråbe, der får bægeret til at flyde over? 

Does it even matter?

Kano/KanEj
Jeg har netop skubbet 4x kano i Storå her Tjørrings baghave.

Alle kanoer fyldt m. grinende, hvinende og spændte familiemedlemmer. Ikke ét tomt sæde tilovers!
For i sidste sekund fik jeg mast StoreBukkebruse MK ind på mit spot.
Der skete nemlig det, der lidt for ofte sker inde i mit kranium:

Total nedsmeltning, på niveauet: Forvokset preteen i trodsalder m. mobilforbud.

Af mystiske årsager røg Man måske en kende ud af mentaliseringsvinduet gestern morgen.
Og faktisk, faldt Man så langt udenfor, at det først er nu, Man ligesom kan begynde at granske lidt i reaktionsmønsteret – for følelsen af fare, har siddet i underhuden og presset tårekanalen – næsten til bristepunktet.
Og det duede ikke, for vi skulle spise hos StoreBukkebruse og hans soon-to-be-wife om aftenen, så måtte forsøge at aflede mine tanker m. noget gåtur til at sluge noget af adrenalinen – og heldigvis skulle #DenSkæveBriks have besøg af et “ondt i nakken”
(Heldigt for mig, knapt så heldigt for Brikken sæ’følig) så nervesystemet fik også mere ro på.
Så; manglende årsagsanalyse, skridt på HrTæller og en omgang massage gjorde, at det alligevel blev en skidehyggelig aften m. lækker mad, SkipBo og en vaffelportion til 17 personer.

Men nu er det nu.
Nu skal Man gøre god brug noget af alt det, Man lærer henne i det der terapi, som kort blev nævnt her.

Man må være nysgerrig på sin reaktion – detektere mønsteret i den der auto-respons og se om Man kan navigere i følelsernes vold på en så voksen og casual måde, at Man kan lære at være mere obs og agere hensigtsmæssigt ude i det der fremtid, vi alle drøner mod.

First of all
– mentali’hvaffor’noget? Hmm… altså det kan defineres således:

Jeg forstår bedst mentaliseringsbegrebet sådan her:

Man sidder i en vindueskarm, med vindue i begge sider. Siddende der i midten, med begge vinduer lukket til, er der fred og ro. Tid til at tænke. Evaluere. Ræsonnere. Træffe gode valg for sig selv – og andre.
Mens Man sidder der, trygt og godt i sikkerhed, sker livet og rummet mellem vinduerne fyldes.
Det lægger pres på vinduerne – og hvis der aldrig bliver tid til at åbne vinduet lidt på klem og dræne langsomt (fx via dans, træning, massage, mad, hygge, blogging, alenetid – you’ve got the point ing’?) så sprænges hængslet, og Man ryger ud af vinduet.
Når Man ryger ud på den ene side eksploderer Man.
Ryger Man ud på den anden side, imploderer Man.
Neither is any good or fun.
Der er skal være balance. jo.

Det går jo flyvende
I går fløj vinduet så helt ukontrolleret op – og ja… nedsmeltning.
Hvad stod der så i den vidueskarm? En uges ferie m. familie? Et par jetfly, der brød lydmuren? Et ærligt blogindlæg? En frø i et telt? Minder fra Kanoturen sidste år? Frygten for at drukne i Storå? Søvnløse nætter? Well. Umiddelbart kan jeg ikke tilnærmelsesvis finde én god gyldig grund, der svarer til det tantrum jeg fik, som fik mig til at proklamere, at jeg altså ikke skulle m. på tur. Men det er det, der sker når Man ryger ud af vinduet.
Dét, som Marie Brixtofte kalder “TikkaMassalaFælden”, hvor Man overreagerer, fordi Man kinda ikke sidder i sin trygge vindueskarm, og derfor kommer til at tage beslutninger “on the fly”. Det giver egentlig ret god mening at Man ikke lige får taget en fornuftig beslutning mens Man tonser mod bunden på vej ud af vinduet – og ender m. at Man siger Man vil skilles eller ikke vil m. på outing, selvom den gamle blog bød på hele 2 fine posts om at sejle Kano. (Lægger dem ind, hvis du også har lyst til at kigge lidt på noget re-run)

Men A? Du kunne da bare ombestemme dig, hvis du ikke mente det du sagde?
Hrmpf. Jovist. Men efter jeg ligesom havde meldt mig ud af Kano(n)-gruppen på messenger (som jeg netop havde oprettet 30 min. pre-tantrum) følte jeg mig enormt lettet. Så besluttede at jeg nok trængte til at kravle tilbage i karmen og få lidt styr på hængslerne. 

Er Man monstro nået til second of all nu?
Tjoeh… Jeg kunne ikke efterrationalisere mig frem til den gode gyldige grund. Men det er jo ikke bare en dråbe, der får bægeret til at flyde over (eller vinduet til at poppe), hvis bægeret ikke var fyldt i forvejen, ville det jo ikke flyde over. Det er probably – som altid – et sammensurium af det hele – men blev et problem fordi Man ikke fik drænet nok (eller rigtigt) i tide.

Så. Det var så det Man kunne hive ud af denne omgang uro.
Føler stadig jeg famler i blinde, når jeg skal “mærke efter” og når jeg skal “tænke efter” føles det som gætværk. But I am trying, og måske det virkelig ER en god idé at huske på at få drænet lidt mere i tiden. 

Men kender du det? Man ved godt at Man bør nøjes m. en enkelt flødebolle – men der er 5 i pakken, og de smager bare SÅ godt, og så får Man lige prioriteret lidt forkert i det øjeblik – og vuptidupti har man gained 12kg.
Hvorfor er det så svært at passe på sig selv? 

Hvordan passer du på dig?

//A